Gode råd, betingelser og vigtig information
BOOKING AF OPHOLD/AFBUD:
Booking sker via vores nye online booking system i fanen BOOKING AF OPHOLD. På denne side skal du oprette et login (kun første gang), også ellers følge punkterne indtil du er færdig og når checkout.
Beløbet vil blive trukket den dag du kommer og afleverer hundene eller dagen før.
– TIDSFRISTEN FOR AFLYSNING AF ET OPHOLD I HØJSÆSONEN (SKOLERNES FERIER)
1 MÅNED FØR OPHOLDETS START. DOG ER TIDSFRISTEN FOR HELE SOMMERFERIEN D.23 MAJ (det er 1 måned inden sommerferien starter) – Booking systemet er sat sådan op, at du selv kan afmelde inden for denne frist, MEN
– TIDSFRISTEN FOR AFLYSNING PÅ ALLE ANDRE TIDSPUNKTER ER 1 UGE, her skal du sende en E-mail med ordrenummeret på, også sletter jeg din booking.
Alt dette gælder også selvom man aflyser pga. sygdom,- det gælder også Corona.
NYTÅR:
Det er ikke muligt at booke ophold online mellem d.22/12-2/1. Skal du booke et ophold som går ind over disse datoer skal du skrive en mail til info@sweetdogs.dk
Når du booker ophold til nytåret, skal et depositum betales, først når det er betalt og du har fået en bekræftelse, så er pladsen din. Resten af beløbet skal betales d. 1 december.
HUNDENS ADFÆRD:
Vi har desværre oplevet en del hunde som har en uønsket adfærd
– aggressivitet
– hunde som er KAMPTRÆNET (bid i sleeveærme)
– meget utrygge hunde overfor fremmed,
og det er desværre sådan at hundens bedste forsvar, er angreb.
Vi har ikke lang tid til at vinde hundens tillid, og vi skal ind til hunden mange gange på en dag.
Da det er vores arme, hænder og fingre der er vores arbejdsredskab, så ser vi os nødsaget til at kan afvise, at passe hunden hvis vi oplever at det er tilfældet.
Der er en grund til at vi kommer til jer og sætter vores snor på hunden.
Afvisning af hunden kan ske ved ankomst eller under opholdet, og beløbet eller restbeløbet gives ikke retur.
FODER:
Vi fodre med Essential tørkost, en af de bedste kvalitets foder på markedet. Det dækker hundens behov for korrekt ernæring. Bliver hunden så forelsket i fodret så kan det man naturligvis købe det her. Får hunden specialkost eller vil I gerne have at den får sit eget foder, kan dette selvfølgelig også lade sig gøre, det skal bare medbringes i poser, pakket i portioner. Det giver ikke reduktion i prisen.
Giv kun hunden 1/2 portion mad, den dag den skal komme i pension, det gør at den er sulten når vi fodrer, og når hunden tygger frigøres stresshæmmende hormoner, hvilket gør det lettere for den, at falde hurtigere til ro og derved få et bedre ophold.
BARF:
Det er intet problem at fodre din hund med BARF, du skal bare selv tage det med, vi har for tiden ikke BARF i gårdbutikken.
POSTKORT:
Vi tager billeder af din hund mens den er her, og lægger på vores Facebook side, så du kan følge med i, hvad vi går og laver mens din hund er på ferie.
VACCINATIONER:
Vaccinationsattest/vaccinationsbog/pas skal ALTID medbringes.
Din hund skal være gyldigt vaccineret eller have en tittertest indenfor de seneste 3 år. Pensionen påtager sig ikke ansvar for smitsomme sygdomme.
FORSIKRING:
Din hund skal være lovpligtigt ansvarsforsikret.
Vi gør opmærksom på at din hund er indleveret for ejerens risiko og regning.
SYGDOM :
Hvis din hund bliver syg under opholdet hos os, vil vi først forsøge at kontakte dig. Hvis vi ikke kan få fat på dig og vi finder det nødvendigt, vil vi kontakte pensionens tilknyttede dyrlæge, for ejers regning.
Pensionen kan give nødvendig medicin hvis den er udskrevet af en dyrlæge og kun til den hund medicinen er udskrevet til.
KENNELHOSTE:
Kennelhoste er nok den mest kendte og frygtede virussygdom blandt hundekenneler og hundepensioner. Kennelhoste er en tilstand – svarende for mennesker til en virusbestemt forkølelse. Og hvor der er mere end 1 hund samlet, er risikoen for at hundene kan smitte hinanden stor. Virussen har en inkubationstid på ml 4-14 dage. Dette gør, at det er helt umuligt at forudsige eller udpege en evt. smittebærer. Kennelhoste er som regel helt uskadelig og hvis hunden opfører sig almindeligt, altså spiser og drikker normalt og er feberfri, så er dyrlægebesøg ikke nødvendigt. I perioden hvor hunden hoster SKAL den holdes fra andre hunde.
DIARRÈ:
Diarré er en anden almindelig sygdom blandt hunde og også den er smitsom. Skulle din hund få diarré, vil den blive sat på faste den 1. dag og på 2. dagen vil den få diætkost- bestående at små portioner diætmad flere gange om dagen, og diarré stoppende medicin (Zoolac, Prokolin, Canikur, Slippery Elm) som vi altid har i vores “hundeapotek”, der vil komme et beløb for det på jeres regning. Skulle hunden på 3. dagen ikke være ovre sin diarré, så vil vi kontakte jer, for at hører om en dyrlæge skal kontaktes.
Vi glæder os til, at tage os rigtigt godt på din hund! – og ingen hunde er for store eller for lille – vi holder af alle størrelser!
ALLE HUNDE SKAL FØRES I SNOR PÅ SWEETDOGS’ EJENDOM. LAD VENLIGST HUNDEN VENTE I BILEN TIL DER KOMMER EN FRA PERSONALET HEN TIL JER.
VI SER HELST IKKE AT HANHUNDE TISSER OP AD:
POTTER, BAJLER, HUSMUREN ELLER I BLOMSTERBEDENE..
